Bliv klogere på
Sofie Kildahl

Mit navn er Sofie Kildahl Møller. Jeg er 25 år gammel og bosat i Aalborg, hvor jeg er i gang med en bachelor i idræt på Aalborg universitet. Oprindeligt er jeg fra en lille by uden for Silkeborg også kendt som Danmarks outdoor hovedstad og en af primær grundende til at jeg elsker at være “hjemme” i Silkeborg.

Jeg er en dedikeret løber med passion for både outdoor-livet og styrketræning. Jeg er uddannet fitness instruktør, hold instruktør og bikeinstruktør, hvilket er uddannelser som jeg tog undervejs på mit højskoleophold på Nordjyllands idrætshøjskole. Inden mit liv som studerende i Aalborg blev jeg uddannet soldat i Forsvaret, hvor jeg havde min daglige gang på Skive kaserne i 2 års tid inklusiv en udsendelse til Kosovo. Soldaterlivet hærdede mig og lærte mig enorm meget, og jeg er evig taknemmelig for de minder og det som jeg kan tage med mig fra den tid. Jeg elsker at udfordre mig selv, og derfor har jeg også prøvet kræfter med lidt forskelligt heraf kan nævnes bikinifitness og crossfit-konkurrence. Selvom jeg gerne prøver nye ting, så er jeg ikke i tvivl om at jeg har fundet min hylde ved løb. Jeg er Asics Frontrunner, hvilket vil sige at jeg løber for tøjbrandet Asics som en ambassadør for dem sammen med en masse andre teammates som også brænder for at løbe og sprede motivation. Jeg løber alt fra 10 km til marathon og længere. Især er jeg glad for at løbe ude i naturen. At være aktiv og nyde smukke omgivelser og frisk luft er noget af det bedste jeg ved. Jeg er draget af udfordringer, og det må til tider godt være lidt ekstremt. Jeg trives bedst når der sker noget og er bestemt ikke god til at sidde stille længere tid ad gangen. Derfor har jeg også oftest altid en ny tur, udfordring eller et projekt som jeg er i gang med.

Ud over at være aktiv, så er jeg også rejselysten og elsker at tage på opdagelse nye steder. Jeg er ikke bleg for at pakke rygsækken og tage alene afsted, hvis jeg ved at der venter et eventyr forude. Nogle eventyr og oplevelser er dog lidt federe, når man kan gøre det i godt selskab, og lige derfor har jeg oprettet GirlsGoWild.

---

Ophold på Nordjyllands idrætshøjskole hvor jeg tog følgende uddannelser:

  • Fitnessinstruktør- DGI
  • Løbecoach - DGI
  • Spinning instruktør – DGI

Derudover

  • Strength holdinstruktør – Fitness World
2014
---
  • Værnepligtig hos ingeniørregimentet
  • Hærens reaktionsstyrke uddannelse hos ingeniørregimentet
  • Konstabel i stående styrke i EOD-delingen i Ingeniørregimentet
  • Udsendt til Kosovo i 3 måneder
2016-2018
---
  • Asics FrontRunner

På nuværende tidspunkt i gang med en bachelor i idræt på Aalborg universitet samt et kursus i innovative sportsmanagement. 

 

2019