Tre boganbefalinger om seje kvinder og om at udrette noget fantastisk

Share on facebook
Share on email
Share on linkedin

Store præstationer fortjener at blive fortalt til ære og til inspiration for andre. Drømmer du om at turde kaste dig ud i noget nyt og noget vildt? Så har du med garanti endnu mere lyst og mod til det efter at have læst en af disse tre bøger, som jeg anbefaler her. De har det til fælles, at de handler om powerkvinder, der har bevist at man kan hvad man sætter sig for, hvis bare man vil det nok.

 WILD-  af Cheryl Strayed

Denne fortælling er blevet så populær at den i 2014 udkom som film med skuespiller Reese Witherspoon i hovedrollen. Bogen handler om en ung 22-årig kvinde Cheryl Strayed som efter en masse tragedier i sit liv har brug for at komme væk og finde sig selv igen. Så hun tager på en vild solovandring på Stillehavsruten Pacific Crest Trail. Det er en 1800 km lang vandring fra det sydlige Californien til grænsen ved staten Washington. Hun tager afsted uden meget viden, træning eller erfaring, og det lærer hun undervejs på den hårde måde, når hun havner i en masse hårde og uventede situationer. Læs bogen hvis du vil vide hvordan hun klarer sig igennem en tur, som ellers allerede fra start er dømt til at gå galt. På trods af bogens mange fortællinger om alle Cheryls udfordringer så vær forberedt på at du efter læsningen får endnu blod på tanden til selv at kaste dig ud i noget lige så vildt.

 

JEG LEVER- af Gitte Holtze

Bogen JEG LEVER kan siges at være den danske fortælling af bogen WILD. Hovedpersonen hedder dog ikke Cheryl Strayed men Gitte Holtze og hun er dansker. Gitte er 45 år og er langt bedre forberedt end Cheryl Strayd inden hendes solorejse på Pacific Crest Trail. Hun har tidligere erfaring som rejseredaktør og outdoor-entusiast, men intet tidligere kan sammenlignes med fem måneder i vildmarken og 4.265 kilometer foran sig. Gitte formår virkelig at gøre denne fortælling levende, og man får som læser en følelse af at man selv er med på turen. Man får et billedligt indtryk og fornemmelse af livsstilen som vandre på stillehavsruten, når hun deler ud om alle op- og nedture hun møder på sin lange tur. Læs om hvordan Gitte midt i en livskrise vælger at tage afsted på denne vandring, og hvordan alle de hårde, barske og gode situationer forandrer hende.

 

STINE REX Gør det simpelt- af Heidi Egeberg Johansen

En fortælling om Danmarks bedste ultraløber. Stine Rex gør alt det som vi andre ville finde for hårdt, svært og indviklet, men Stine har evnen til at få det til at virke simpelt og få det til at se sjovt og let ud. Mens hele Danmark var lukket ned pga. Corona slog hun fire rekorder i samme løb, da hun havde sat sig for at løbe 48 timer i Fårup sommerland for at samle penge sammen til sin arbejdsplads. Der er ingen tvivl om Stine er en stærk kvinde som har opnået status i løbeverden som ingen andre, men hun er lige så meget en hjertevarm powermor, en passioneret arbejdskvinde, en elskværdig kone også er hun helt nede på jorden og altid i et fantastisk humør. Hun er det bedste eksempel på at selv de hårdeste udfordringer bliver lettere med et godt humør og en simpel tilgang til tingene.

Jeg håber, at du fandt inspiration til din næste bog, og måske en af disse bøger skal på årets ønskeliste til jul. Men pas på de trigger dig til at ville udrette noget større i livet. God læselyst 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

sofie

sofie

Smid en kommentar

Hvem er jeg?

Jeg er Sofie Kildahl, og jeg vild med at være aktiv, elsker at opsøge udfordringer og tage på eventyr. De bedste oplevelser har jeg fået ved at droppe bekymringerne og turde udfordre mig selv. Nu inviterer jeg dig med på mine ture og oplevelser. Så find den tur som passer dig her hvad end det er vandring, løb eller adventure. Første skridt mod sejr er at gøre tanke til handling. Så drop bekymringerne og det gør det alligevel.

Følg med

Tidligere indlæg